Flřtilei­ir
  • Venjulegt letur
  • Stˇrt letur

┴rlegur kostna­ur 233 miljar­a evra

Meginmßl
   
14.2.2005  Admin
┴rlegur kostna­ur 233 miljar­a evra
Hjarta- og Š­asj˙kdˇmar kosta velfer­arkerfi Evrˇpu 233 miljar­a evra ßrlega (um 14 ■˙s. miljar­ar krˇna).
Evrˇpsku hjartasamt÷kin (European Heart Network-EHN) hafa nřveri­ gefi­ ˙t handbˇk Ý samvinnu vi­ Bresku hjartasamt÷kin   sem nefnist: äT÷lulegar sta­reyndir um hjarta- og Š­asj˙kdˇma Ý Evrˇpu ßri­ 2005ö (European cardiovascular disease statistics). ═ bˇkinni er m.a. sřnt fram ß kostna­ hjarta- og Š­asj˙kdˇma ß hagkerfi Ý Evrˇpu.

Hjarta- og Š­asj˙kdˇmar eru ■eir sj˙kdˇmar sem draga flesta til dau­a.

äT÷lulegar sta­reyndir um hjarta- og Š­asj˙kdˇma Ý Evrˇpu ßri­ 2005ö (European cardiovascular disease statistics)
Evrˇpsku hjartasamt÷kin (European Heart Network-EHN) 
hafa nřveri­ teki­ saman skřrslu og gefi­ ˙t handbˇk Ý samvinnu vi­ Bresku hjartasamt÷kin  sem nefnist äT÷lulegar sta­reyndir um hjarta- og Š­asj˙kdˇma Ý Evrˇpu ßri­ 2005ö (European cardiovascular disease statistics). Bˇkin er jafnframt unnin Ý samvinnu vi­  Hßskˇlann Ý Oxford (the Health Economics Research Centre at the University of Oxford).

EHN  eru samt÷k hjartafÚlaga Ý Evrˇpu sem vinna ßn fjßrhagslegs ßvinnings (non profit organisations). A­ildarfÚl÷gin eru 30 talsins Ý 26 Evrˇpul÷ndum. Hjartavernd er a­ili a­ EHN.

Hjarta- og Š­asj˙kdˇmar kosta velfer­arkerfi Evrˇpu 233 miljar­a evra ßrlega (um 14 ■˙s. miljar­ar krˇna).
═ bˇkinni er sřnt fram ß kostna­ hjarta- og Š­asj˙kdˇma ß hagkerfi­ Ý Evrˇpu.  Ůetta er Ý fyrsta sinn sem t÷lur af ■essu tagi eru teknar saman. Tali­ er a­ ßrlegur beinn kostna­ur heilbrig­iskerfisins Ý Evrˇpu vegna hjarta- og Š­asj˙kdˇma nemi um 169 milj÷r­um evra (um 14 ■˙s. milj÷r­um krˇna) ß ßri.  Mikill munur er ß kostna­i pr. einstakling eftir l÷ndum. ═ vi­bˇt vi­ framangreindan beinan kostna­ af hjarta- og Š­asj˙kdˇmum er ˇtalinn ˇbeinn kostna­ur sem samfÚlagi­ ■arf a­ borga vegna vinnutaps og minni framlei­slugetu sem ߊtla­ er a­ nemi ßrlega 35 milj÷r­um evra (um 2800 milj÷r­um krˇna).  Ůß er ˇtalinn kostna­ur sem ■jˇ­fÚlagi­ grei­ir vegna um÷nnunar sj˙klinga utan heilbrig­iskerfisins. Tali­ er a­ ßrlegur kostna­ur ■ess nemi 29 milj÷r­um evra (um 2300 milj÷r­um krˇna). Ůegar allur ■essi kostna­ur er tekinn saman, bŠ­i beinn og ˇbeinn mß ßŠtla a­ hann nemi um 233 miljar­ evra ßrlega ■.e. um 14 ■˙s. miljar­a Ýslenskra krˇna.

Sj˙kdˇmur kvenna?
═ bˇkinni koma fram řmsar slßandi upplřsingar, m.a. a­ ßrlega deyji yfir 4,35 milljˇn Evrˇpub˙a af hjarta- og Š­asj˙kdˇmum (hjartasj˙kdˇmar og heilaßf÷ll).  Hjarta- og Š­asj˙kdˇmar eru ■eir sj˙kdˇmar sem draga flesta til dau­a. Ůeir eru helsta dßnarors÷k kvenna. Fleiri konur deyja vegna hjarta- og Š­asj˙kdˇma (■.e. ekki bara kransŠ­astÝfla) heldur en karlar. LÝkurnar ß a­ a­ deyja vegna hjarta- og Š­asj˙kdˇma eru mun meiri hjß ■eim sem b˙a Ý mi­- og austur-Evrˇpu Ý samanbur­i vi­ nor­ur- og vestur-Evrˇpu. DßnartÝ­ni vegna ■essara sj˙kdˇma eru sÝ­an hŠrri Ý vestur-Evrˇpu heldur en Ý su­ur-Evrˇpul÷ndunum. ŮvÝ mß vera ljˇst a­ konur geta lÝka fengi­ hjartasj˙kdˇma en reynslan hefur sřnt a­ ■Šr fß ■essa sj˙kdˇma seinna en karlar ß lÝfslei­inni.  

Forvarnir hjarta- og Š­asj˙kdˇma Ý forgang
Fˇrnarkostna­ur vegna ■essara sj˙kdˇma, bŠ­i vegna dau­sfalla, sj˙kdˇma og kostna­ar ß hagkerfi­ er alltof hßr. EHN kallar eftir a­ger­um Evrˇpusambandsins um a­ setja forvarnir hjarta- og Š­asj˙kdˇma Ý forgang.
    
T÷lulegar upplřsingar frß ═slandi
Enn■ß algengasta dßnarors÷kin
┴ hverju ßri deyja um 500 ═slendingar af v÷ldum hjarta- og Š­asj˙kdˇma. Rannsˇknir Hjartaverndar hafa sřnt a­ ß sÝ­asta aldarfjˇr­ungi hefur nřgengi (■.e. hve margir eru a­ greinast me­ sj˙kdˇminn) kransŠ­astÝflu lŠkka­ um 40% og dßnartÝ­ni hefur lŠkka­ um 55% ß sama tÝma. Ůrßtt fyrir ■essa jßkvŠ­u ■rˇun eru hjarta- og Š­asj˙kdˇmar enn■ß algengasta dßnarors÷k hÚrlendis. Ůessir sj˙kdˇmar herja ß fˇlk ß besta aldri, oft ÷llum a­ ˇv÷rum. Forstig undirliggjandi Š­ak÷lkunar geta veri­ einkennalaus. Hjartavernd hvetur fˇlk til a­ lßta mŠla helstu mŠlanlegu ßhŠttu■Štti hjarta- og Š­asj˙kdˇma ekki seinna en um fertugt og fyrr ef Šttarsaga er til sta­ar. DŠmi um mŠlanlega ßhŠttu■Štti er mŠling ß kˇlesterˇli og blˇ­■rřstingi. Me­ ■vÝ a­ lßta mŠla ■essa ■Štti gefst Ý sumum tilfellum tŠkifŠri til a­ breg­ast vi­ Ý tÝma.  Sjß nßnar um ßhŠttumat

Af ofangreindum ˙treikningum og upplřsingum er ljˇst a­ ■a­ er ■jˇ­hagslega hagkvŠmt a­ reynt ver­i me­ ÷llum rß­um a­ draga ˙r tÝ­ni ■essara sj˙kdˇma. Hvert og eitt okkar getur haft veruleg ßhrif Ý ■vÝ sambandi.

________________________________________________________________________
T÷lulegar sta­reyndir um hjarta- og Š­asj˙kdˇma Ý Evrˇpu ßri­ 2005 (European cardiovascular disease statistics.) pdf skjal 

FrÚtt um ˙gßfu handbˇkar, kostna­ur vegna hjarta- og Š­asj˙kdˇma Ý Evrˇpu.

Kostna­araukning heilbrig­iskerfisins. Huglei­ing um forvarnir.
TÝmariti­ Hjartavernd, 39.ßrg. 2004, bls. 28

Tafla me­ kostna­i Evrˇpulanda vegna hjarta- og Š­asj˙kdˇma

Umfj÷llun um sama efni ß heimasÝ­u d÷nsku hjartasamtakanna, Hjerteforeningen